Af Poul Boelt, sommeren 2008

VESTBO's historie

I denne lokalhistoriske beretning om grundejerforeningen VESTBO dækker begrebet vi i de første afsnit min kone, Inge, og jeg, som har været med fra begyndelsen.

Fra sidst i 1950’erne begyndte vort land i hastig tempo at ændre sig til et industrisamfund. Mange havde fået nye og vellønnede jobs, så der var blevet råd til at realisere drømmen om et hus på landet. Mange steder skød der parcelhusområder op omkring landsbyerne, og det gjaldt jo i høj grad også her i Jyllinge.

"Langt fra alfarvej, gemt så stille hen” denne linie fra Jyllinge Valsen beskriver på udmærket vis situationen i Jyllinge, da vi i efteråret 64 drog fra Herlev til Jyllinge for at se på en annonceret Typehus Udstilling og salg af byggegrunde.

 
Annoncen som trak os og mange andre til Jyllinge i efteråret 1964. Overskuddet fra udstillingen, som blev på 150.000 kr., skulle gå til den kommende lystbådehavn.

Vi kom til udstillingen via Baunegårdsvej, som dengang var åben ud til landevejen A6, og ad Søndervang, som i flere år var adgangsvejen til vort område. Typehusudstillingen bestod af 12 huse – de senere Lystbådevej 4 – 12 og Dragevej 3 – 15 (kun ulige nr.).

I forbindelse med udstillingen havde den lokale ejendomsmægler Boisen indrettet salgskontor i en campingvogn for de små 200 parcelhusgrunde, som lå syd og øst for byggeudstillingen. Det store trækplaster var en kommende lystbådehavn, der var skitseret liggende lige nedenfor udstillingen.


Skitsen af den kommende lystbådehavn. De sejlkyndige vil se, at der ikke var tænkt meget på de problematiske vanddybdeforhold i fjorden.

Bortset fra udstillingsarealet lå området hen som en stor stubmark. Grundenes salgspriser var fra 15.000 – 25.000 kr. med de dyreste nærmest fjorden. Dertil kom byggemodningsudgifterne, som vi fik oplyst var kalkuleret til 12- 15.000 kr.!

Det var et utroligt flot område – hvilken udsigt ud over fjorden og mod syd, kunne vi tydeligt se Roskilde Domkirke. Der var næsten udsolgt af byggegrunde, men på et primitivt udstykningskort, som var klæbet op på campingvognen, fandt vi et par ledige grunde og travede så ud over marken. Der var praktisk talt inden afmærkninger i området, så vi måtte gætte os til, at en af de ledige grunde måtte være matr. 13fi – nu Finnjollevej 27, hvorefter vi vente tilbage til campingvognen og skrev slutseddel – der skulle handles hurtigt den søndag! I salgssituationen blev det stillet os i udsigt, at vi kunne begynde at bygge i efteråret 1965!

Der var et skær af kommunal udstykning og dermed tillid til hele projektet, for sælgeren i campingvognen var jo kommunesekretæren (svarer i dag til kommunaldirektøren), og kommunens rådgivende ingeniørfirma stod jo for udstykningsplanen. Det skulle senere vise sig at være en fejlopfattelse, som fik store konsekvenser for, hvordan køberne oplevede projektforløbet. Det blev således ret hurtigt afdækket, at der ultimo 64 slet ikke fandtes et byggemodningsprojekt, som var godkendt af de overordnede myndigheder. Eksempelvis havde den senere formand for VESTBO, Per Svendsen, der ret tidligt havde købt en grund på den senere Lystbådevej, fået oplyst, at den ville blive en lukket villavej! Projektet var helt igennem en privat udstykning, idet kommunesekretæren blot var ejendomsmægler i sin fritid, og det rådgivende ingeniørfirma, J.K. Dinesen, havde ”sat sig” på alt rådgivning til det daværende sogneråd i Jyllinge-Gundsømagle kommune.

Inden jeg går til stiftelsen af vores grundejerforeningen, synes jeg, det kunne være interessant at se på Jyllinge, inden udstykningerne kom i gang og familien Vest, som ejede VESTBO jorden.

Nedenfor et vist et luftfoto af Jyllinge set fra syd. Billedet er taget i 1958 af firmaet Sylvest Jensen.


Længst mod syd ses de åbne marker, hvor Lystbådevej og Dragevej ligger. Badebroen nedenfor Strandvejen var tilsyneladende lidt længere end i dag og var anløbsbro for mange både. Vejen mod øst er Søndervang, som næsten var uden bebyggelse. Lige nord for Søndervang ses Sværdagergaard, og lidt uden for billedet mod øst lå Pibergaarden. Det er markskellet mellem disse 2 gården, der afslutter VESTBO mod øst og ikke Veststien. Dette markskel er markeret på kortet på 1. side i vores Hjemmeside

Midt i billedet ligger Jyllinge Kirke, og markerne øst herfor ” lå og ventede” på bl.a. Jyllinge Skole og Centret.

Familien Vest og Jyllinge
Denne familie har gennem mere end 100 år præget Jyllinge området, begyndende med Knud Vest, der som 52-årig blev præst ved Jyllinge Kirke i 1899 – 1923. Sammen med hustruen Thyra fik de over en periode på 17 år 10 børn. Her vil jeg primært beskæftige mig med sønnen Paul, men for de mere interesserede, kan jeg anbefale at læse bogen om familien Vest ”LIV ER HER – PÅ MANGE OG SKIKKELIGE MÅDER” af tidligere museumsinspektør på Fjordmuseet Alan Hjorth Rasmussen.

Paul Vest blev født i 1890 og fik en grundig landbrugsuddannelse. I 1915 giftede han sig med Inger Aare Jensen, datter af Hans Aare Jensen, Sværdagergaard. Men præstesønnen, Paul, havde ikke midler til at købe den store gård og stod som forpagter helt frem til 1933. Allerede i 1916 havde Paul Vest for 33.500 kr. overtaget Silhøjgaard, gården lige nedenfor Snekkevej, efter Rasmus Sørensen. Denne satte en stor del af købesummen i byggeriet af Hotel Søfryd.

Thyra Vest døde i begyndelsen af 1922 efter, at hun var blevet alvorlig kvæstet ved en trafikulykke i Stenløse, og året efter indgav Knud Vest sin afskedsansøgning som præst ved Jyllinge Kirke. Han skulle fraflytte præstegården, men Paul Vest havde allerede tænkt på dette ved at lade bygge Thyras Minde, Bygaden 44 til faderen, hvor han boede til sin død i maj 1925. Jørgen Boisen, søn af den ejendomsmægler, vi købte grund af i 1964, erhvervede for få år siden Thyras Minde og har restaureret huset særdeles flot.

Familien Vests sans for udstykning viste sig allerede i 1925, da den solgte en parcel til Blokhuset, Strandvejen 2, og efterhånden resten af grundene på ”Tallerkenrækken”, som man kaldte den vestlige side af  Strandvejen den gang.

Paul Vest drev begge gårde som mønsterbrug og lod sig altid inspirere af det nyeste inden for landbrugsdrift. Det var således ham, som først i 1930’erne anlagde den store frugtplantage syd for Snekkevej. Frugtplantagen forfaldt under den senere ejer, svigersønnen Thormod Olsen, og fra begyndelsen af 70’erne lå den hen som et vildnis, indtil den i 2001 blev revet op, og jorden overgik til almindelig korn- og frøavl.

Paul Vest døde i 1961, og det blev således enken på Sværdagergaard Inger Vest og datteren Inger Munch Olsen, Silhøjgaard, der kom til at stå som sælgere på skødene i 1964. I skødets § 3 står, at man har pligt til at være medlem af grundejerforeningen, men denne skulle jo først stiftes.

Grundejerforeningen VESTBO stiftes
Der blev indkaldt til stiftende generalforsamling søndag den 21. nov. 65 kl. 10 i Jyllinge Forsamlingshus. Kun de, som havde købt typehusene efter udstillingen, boede i området, så tidspunktet var valgt ud fra, at medlemmerne jo kom fra forskellige steder på Sjælland.

VESTBO’s første formand blev direktør Arne Petersen, Dragevej 3.. Generalforsamlingen vedtog, at den enkelte grundejer skulle udstede et pantebrev på 12.000 kr. til sikkerhedsstillelse over for Roskilde Bank, der skulle finansiere byggemodningen. Derudover havde vi indbetalt 3.000 kr. kontant ved købet af grundet. Der blev intet nævnt om, at der endnu ikke fandtes noget godkendt byggemodningsprojekt.

De første turbulente år for grundejerforeningen
Dette afsnit refererer til grundejerforeningens protokol over en række bestyrelsesmøder samt ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger. Det skal her erindres, at da vi købte grunden, var vi blevet lovet, at der kunne bygges i efteråret 65, og i sommeren 65 anmodede vi kommunen om bl.a. koter på grund og spildevandssystem, men blev henvist til et fikspunkt på Jyllinge Kirke, og årsagen til, at kommunen ikke ville udtale sig om koter på kloak, forstod vi først 2 år senere!   

På det 1. bestyrelsesmøde den 3.dec. 65 besluttede man at kontakte J.K. Dinesen for at få en kopi af byggemodningsprojektet, og man anmodede samtidigt om at blive repræsenteret i et evt. byggemodningsudvalg.

Protokollen fra næste bestyrelsesmøde den 23. feb.  66  ”Anker over manglende underretning m.v. fra Dinesen – trods talrige henvendelser ikke muligt at få kontakt til ham.”  Bestyrelsen drøftede på samme møde muligheden for at fyre Ingeniørfirmaet Dinesen, og så selv stå for byggemodningen gennem et andet firma. Men skødets bestemmelser var jo bindende – sælgeren skulle stå for byggemodningen.

Næste ordinære generalforsamling 22. marts 66, hvor forsamlingshuset er fyldt til bristepunktet. Bestyrelsen var nu blevet repræsenteret i et byggemodningsudvalg. Dinesen var inviteret og orienterede bredt om byggemodningen, men oplyste intet om ændret projekt eller evt. ekstra omkostninger.

Der gik forskellige rygter om byggemodningsprojektet blandt medlemmerne, og bestyrelsen fandt, at man måtte indkalde til eks. ordinær generalforsamling den 11. sept. 66. Dinesen var igen inviteret og informerede for første gang om, at hele vejsystemet var vendt. Det brede stykke omkring Veststien var oprindeligt tænkt som indfaldsvej til vore veje, og vejene skulle være lukket ned mod fjorden. Nu havde vi fået en Strandpromenade, Lystbådevej var blevet adgangsvej til Lystbådehavnen, lukkede vej mod øst og en Veststi! Man havde oprindeligt regnet med et mindre rensningsanlæg neden for Snekkevej, men myndighederne havde stillet krav om, at spildevandet skulle føres til Jyllinge Rensningsanlæg nord for byen. Dinesen konkluderede, at de overordnede myndighedskrav havde givet en forsinkelse på godt 2 år, men intet om, at de 15.000 kr. til byggemodningen ikke ville holde!

Hvordan skulle vi få drikkevand?
Et kik ind i Jyllinge Vandværks historie afslører, at dette væsentlige spørgsmål heller ikke var afklaret, da man startede udstykningen. En af initiativtagerne bag udstykningsplanerne i Jyllinge Syd var formanden for Jyllinge Vandværk, Ibenholt Jensen, som senere byggede og flyttede ind på Dragevej 1. Han mente, at vandværket skulle påtage sig opgaven at levere drikkevand til de nye kvarterer. Vandværket lå dengang i haven ved Brugsen – nu Fjordmuseet, men i 1964 var der blandt borgerne i Jyllinge ikke stemning for at foretage den nødvendige store udvidelse af vandværket.

Efter flere ekstraordinære generalforsamlinger, stod det afgørende slag den 2. feb. 65, hvor 29 stemte for en udvidelse, 27 imod og 14 stemte blankt! Bestyrelsen for vandværket gik derefter i gang med at finde en ny og fremtidssikret placering for vandværket. Det blev ved Smakkevej, og siden 1969 har man herfra pumpet dejligt drikkevand ud til bl.a. os i VESTBO.

Så kom vi endeligt i gang med byggemodning og byggeri
Ordinær generalforsamling på Galleri Dybdal (nuværende bibliotek) den 16. marts 67. Der var nu kommet lidt ro over forsamlingen. Der havde været afholdt licitation over byggemodningen, og man kunne se, at der blev arbejdet i området. Direkte adspurgt, oplyste Dinesen, at man nok skulle regne med, at byggemodningsudgifterne i alt ville blive 20.000 kr. pr. parcel.

Generalforsamling i festsalen på Margretheskolen den 15. marts 68. Bestyrelsen foreslog, at de planlagte el-ledninger på lygtepæle ændres til el-kabler i jorden og parkbelysning. Dinesen kendte forslaget og oplyste, at man skulle regne med en ekstra udgift på 1500 kr. pr. parcel. På den baggrund vedtog generalforsamlingen forslaget. Få måneder senere modtog formanden et brev fra Dinesen, hvori han oplyste, at ændringen af el-forsyningen nok ville koste godt 3000 kr. Bestyrelsen vovede heldigvis at fastholde beslutningen fra generalforsamlingen.

Som en af de første havde vi fået byggetilladelse i sept. 67, men jvnf. ovenstående, var der ingen byggestrøm på grunden, hvilket man ikke havde fortalt os! Vi måtte trække en 200 m ledning hen over terrænet til det nærmeste hus ovre på Dragevej, for som selvbygger at få strøm til diverse maskiner det første år.

Fælles TV-antenneanlæg
På generalforsamlingen i marts 69 trak Arne Petersen sig som formand, og Per Svendsen, Lystbådevej 20, overtog det dengang svære og tidskrævende hverv.

For første gang drøftede man muligheden for et fælles TV antenneanlæg. Bestyrelsen lovede at arbejde videre med ideen, og allerede i juni indkaldte man til ekstraordinær generalforsamling med dette som eneste punkt på dagsordnen. Man havde fået beregnet, at det kunne etableres for max. 1500 kr. pr. parcel. Dinesen oplyste at besluttede man sig nu, ville det ikke forsinke færdiggørelsen af byggemodningen, og finansieringen ville man nemt kunne klare over byggemodningsregnskabet!  Den hoppede bestyrelsen ikke på, og en efterfølgende juridisk vurdering viste da også, at man ikke på en generalforsamling kan udvide et større projekt, som har bindende udgifter for alle medlemmer.

Bestyrelsen foranstaltede derfor en skriftlig afstemning, som resulterede i, at forslaget faldt og bestyrelsen droppede ideen om et fælles TV-antenneanlæg. Vor nabo grundejerforening mod øst ”Det ny Jyllinge” kom senere i gang med byggemodningen end VESTBO, og de fik installeret et fælles TV-antenneanlæg.

Afleveringsforretning og overgang til offentlige veje
Efter endnu et par stormfulde generalforsamlinger med byggemodningen, som det væsentligste punkt, blev vejanlægget i sommeren 71 meldt klar til overdragelse til kommunen. Der blev indkaldt til afleveringsforretning den 17. juni. Det var første gang, at Gundsø Kommune skulle overtage et så stort vejanlæg, så der blev gået grundigt til værks. 15 mand mødte op bl.a. hele teknisk udvalg mødte, og jeg repræsenterede bestyrelsen i VESTBO. Der blev fundet 168 fejl, og for hver fejl blev der noteret, hvem der skulle betale fejlrettelsen. Fejlene blev rettet i løbet af det efterfølgende halvår, hvorefter kommunen overtog den fremtidige vedligeholdelse af vore veje.


Det blomstrende autoværn. Myndighederne havde oprindeligt stillet krav om, at der neden for hver vej skulle opsættes et længere stykke betonautoværn, som det der ses for enden af Snekkevej Dette skulle forebygge, at en vildfaret bil kunne fortsætte ud over skråningen, men heldigvis var der en, som fik den ide, at man kunne erstatte det traditionelle autoværn med et blomsterbed, og mig bekendt har vore rosenbede klaret opgaven gennem snart 40 år.

Ekstraordinær generalforsamling i Jyllingehallen den 1. sept. 71
Denne blev den sidste ”store” generalforsamling. Medlemmerne havde fået information om, at de samlede byggemodningsudgifter ville blive på  35.800 kr. Selv om der var blevet givet spredte informationer om prisstigninger undervejs, sad der en del medlemmer i forsamlingen, som kun kunne huske, at de var blevet lovet en byggemodning til 15.000 kr.!

Alle ”rådgivere” var repræsenteret, og forsamlingen fik klart fortalt dem, hvad de mente om rådgivernes indsats gennem de sidste 7 år, som sagen reelt havde kørt. Ingen var i tvivl om, at vi i VESTBO havde sat danmarksrekord i byggemodningsudgifter! Mødet sluttede kl. 23.20!

Bestyrelsen klagede efterfølgende til rådgivernes faglige foreninger. Den juridiske rådgiver gav en mindre dekort, medens det rådgivende ingeniørfirma Dinesen inkasserede de traditionelle procenter i honorar, for der var jo ingen klager fra sælgeren, som jo reelt havde overdraget opgaven til dette firma!  

Et stort og frustrerende arbejde for bestyrelsen var slut, men sandheden var jo gennem alle årene, at det var udstykkerne, der ifølge vort skøde skulle stå for byggemodningen. Det var således dem, der havde ansat de ringe rådgivere, og medlemmerne i VESTBO havde reelt kun at betale regningen på næsten 36.000 kr., da ”festen” var forbi!

levende børn – kør pænt
Der var nu faldet ro over vor grundejerforening, men det varede ikke længe før uvejret igen brød løs over bestyrelsen – denne gang lidt selvforskyldt.

Vel på alle generalforsamlinger i VESTBO har vi drøftet problemet med for høje hastigheder på vore veje. I samarbejde med ”Det ny Jyllinge” blev der i foråret 72 nedsat en mindre arbejdsgruppe, som skulle se på dette problem. Arbejdsgruppen kreerede vedstående viste skilt, som var 90 x 90 cm og i farver. I bestyrelserne var vi begejstret for skiltet, og det blev besluttet at bestille 25 stk. samt opsætning  - i VESTBO ved indkørslen af vejene fra Strandpromenaden.


Et af de mange avisindlæg. Bemærk ordspillet levende/ legende børn

MEN vi havde glemt, at vore veje nu var offentlige og på sådanne, må man ikke opsætte uautoriserede skilte!

Vi havde ikke glædet os over skiltene i ret lang tid, før formændene modtog et brev fra Teknisk Forvaltning med krav om, at skiltene skulle tages ned. Det fremkaldte naturligvis stor debat i de lokale aviser, og fra Ålefesterne kendte vi nogle dygtige PR-folk, som fik sagen omtalt i det landsdækkende TV, og mange dagblade skrev om sagen. Men lige meget hjalp det. I vort arkiv findes et brev, dateret 13. juli 73, fra Politimesteren i Roskilde, som pålægger os at nedtage skiltene senest den 1. sep. 73.

I arkivet er der også et brev, som jeg skrev på vegne af bestyrelserne åbenbart ud fra tesen, at det bedste forsvar er et angreb. Kort gik brevet på, at årsagen til vore mange trafikale problemer var, at kommunen ikke havde holdt deres løfte med at få anlagt Jyllinge Parkvej og lukket Baunegårdsvej hvilket havde resulteret i, at vi fik hele trafikken til Jyllinge ned igennem vort område! Vi søgte derfor om dispensation for vore skilte indtil Baunegårdsvej blev lukket. Ordet dispensation var tilsyneladende det, der havde været savnet i den hårde offentlige debat. Vi fik dispensationen, og efterfølgende var der ingen myndigheder, som interesserede sig for vore skilte. De blev taget ned, efterhånden som stenslag og andet havde ødelagt dem!

Bestyrelsesmøder og generalforsamlinger
Under overstående sag blev det drøftet, om vi måske blev nødt til at holde næste bestyrelsesmøde i arresten i Roskilde .. Ellers har der været tradition for, at bestyrelsesmøderne holdes privat på skift hos bestyrelsesmedlemmerne. De sidste 25 år har der ikke været sager af nævneværdig karakter, og der har altid været en god atmosfære på bestyrelsesmøderne. Jeg har således ikke fundet én sag, hvor det har været nødvendigt for formanden at forlange afstemning.

Efter vore generalforsamlinger er der skabt tradition for, at foreningen byder på et let traktement, hvilket givet et pænt fremmøde og en god lejlighed til, at medlemmerne får snakket sammen.

Når man læser ovenstående kan man måske få det indtryk, at jeg har siddet i bestyrelsen gennem alle årene, men jeg har kun kunnet skrive VESTBO’s historie takket være foreningens gode arkivmateriale. Af dette fremgår også, at jeg blev valgt ind i bestyrelsen første gang i 71 og trak ud efter 8 år. I 2003 blev jeg opfordret til at gå ind i bestyrelsen igen, denne gang som formand.